Kaldet

Det var der… på en støvet sti under solen, smukke scenerier og knald blå himmel, jeg første gang hørte min indre stemme. Der var højt til loftet, og selvom jeg havde gået turen før, så var det lige der, midt i roen og højfrekvens af smuk natur, min indre stemme sagde ” pssst”. Der var hul igennem. Jeg havde en fantastisk dialog, og følte mig lige pludselig, dobbelt så stærk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det skete, fordi jeg lige netop den dag, havde givet slip på al andet hurlumhej. Jeg var hoppet ud af hverdagen og havde bestemt mig for, at nyde dagen, langt væk fra dagligdagens tummerum. Jeg ville nyde freden, og bare dét der var. Jeg havde ikke brug for andet, end mine ben til at gå på og en beslutning om, at åbne op for alle mine sanser.
Naturen er sjælens legeplads. Her er du ofte uden for alt det, der i dagligdagen trækker i dig, alt det du lige skal nå, eller ikke nåede… Det er her i naturen, sjælen kan ruske lidt i dig – og få dig til at lytte. Stille og roligt trækker den halmen ud af dine ører, tager sløret af dine øjne og åbner dit hjerte.
Så gik jeg der… og glædede mig over blomsterne der bød mig velkommen på deres vej, det høje græs der svejede synkront i vinden, et par sommerfugle der legede tagfat og den lette brise, der støg mig over kinden. Taknemligheden bredte sig i mit indre, jeg følte mig både heldig og fuldstændig. Og så begyndte dialogen inden i. Der var både spilopper og alvor – der var omfavnelse og en hel åben linie… Det føltes som en lille forvandling, og det smukke begyndte at vokse indeni, og der blev plads til mere, til noget andet, noget med mere værdi. Der var plads til kærlighed og glæde.
I og med at det er din indre stemme, dybt inde i dig, så er det de mest fantastiske ting, den sætter i gang. Dine drømme i forstørret farverig udgave, der lige pludselig føles helt rigtigt. Du er ved at vågne op, du genkender langsomt dig selv. Du kan se det hele med andre øjne, anderledes end før. Du ved inderst inde, hvad der er sandt, og den lille flamme blusser op, rejser sig og skinner smukt.
Nogen vil kalde det en flugt. Jeg kalder det opladning. Det føles som om energien bliver renset, genopladet og en ny del af dig titter frem. Stille og roligt sker der en ændring inden i, som gør, at du for hver gang begynder at indse, og leve efter det, du virkelig vil, og som den, du i virkeligheden er. Indsigterne kommer step by step, og det hele bliver langsomt vækket til live. Lykken fylder mere og mere, svarene kommer tydeligt – du kender dem, de giver genklang i dit smukke indre. Indtil nu, har du måske bare skubbet din indre stemme, din visdom væk, fordi det ikke lige passede ind, i den lille verden, der er bygget op omkring dig. Det tager tid, at finde det sande jeg – og hvert et skridt er udfordrende, men fantastisk smukt. Det er en interessant og værdifuld rejse.
Et simpelt, men smukt sted at starte sin rejse, er i NATUREN…