Veje fra en tid uden biler

Maleriske landskaber, en smuk tur ad gamle stier, fra tiden, hvor asfaltvejene endnu ikke eksisterede. Man kan næsten fornemme æslerne med vogne bagefter og hestens vrinsken. Mærker du efter, kan du næsten høre de gamle mure hviske, de taler samme sprog som din indre stemme. DSC_0154Der gror små taknemmelige blomster mellem stenene på de rustikke mure. Ydmyg og beskendent hilser de dig god rejse. Smukke udsigtspunkter, trappetrin og langt græs… turen snor sig langs med olivenlunde og har et smukt panorama over Gardasøen.

Stille bjerglandsbyer

En tur gennem en ældgammel bjerglandsby, hvor de gamle bygninger står skulder mod skulder, de DSC_0434holder sammen mod den moderne tid, der langsomt rykker nærmere. Her er stille, dine skridt giver genlyd i de smalle gader.

Turen fortsætter gennem smuk natur, mod en ganske lille by med en lille bitte havn. Bådene ligger og vugger i vandet, måske sidder der en gruppe og maler efter sjælens diktat.

Fredfyldte kæmpesten

Turen går ind i dalen, langs med den rislende å, der løber ved foden af de to bjerge. Her ligger ruiner fra gammel tid. Små broer fletter over åen, du stopper op, kigger ned og mærker freden. Vandets brusen er nøjagtig som blodet i dine åre. Livlig og smuk.

DSC_0285Kæmpe sten, der for længe længe siden er rullet ned fra bjergene, ligger sikre og bevidste og ser ud, som om de fredfyldt har fundet deres plads. Naturen er med dig hele vejen, du bliver opløftet af dens høje energi, du kan mærke helt ind i hjertet, at det er sundt for sjælen.

Du kan se bjerget Monte Castello nede fra byen, der venter en helt speciel tur. Du kommer ud på smalle stier, hvor du skal holde tungen lige i munden, kravle over sten og klippestykker og trække dig det sidste stykke op med en wire, der er banket ind i klipperne.

DSC_0124Bjergtoppen kalder

Du kan se korset, der står på toppen, nede fra byen i klart vejr. Det er en tur, der kræver udholdenhed og koncentration. Der er tid til en god pause på toppen – måske endda en meditation. Det er en fantastisk oplevelse og en skøn fornemmelse, når man er kommet helt op på toppen.

Den gamle grusvej snor sig langs med klippekanten, den er kendt for sin rå natur. Turen byder på en fantastisk naturstrækning, fuld af fryd, fritfaldsudsigter og flot panorama. Giv dig selv tid og lov til at mærke healingen af vandfaldets brusen. Det er højfrekvens i allerhøjeste grad. Modtag energien fra alt det grønne, fyld dig selv op med den gode energi, og lad dine celler regenerere dit væv, dine muskler, din krop.

Højt til loftet

Den gamle sti zigzagger stejlt op mellem de snorlige cypresser, det ligner et eventyr. Her gik befolkningen i deres håndskårne træsko og bare tæer for ikke mindre end 70 år siden.DSC_0182

Du er tryllebundet for en stund… du fornemmer, at det, at der er højt til loftet i længere tid af gangen, giver fuldstændig følelse af, at der er direkte ”hul igennem” til din indre stemme.

Dette er blot et udpluk af turene – de veksler fra gang til gang – så der er aldrig 2 caminoer der er ens. Det betyder også, at du sagtens kan deltage igen, og altid opleve noget nyt og spændende…