Jeg sidder på terrassen, stilheden vælter ind over mig i sensommer solen. Jeg har lige afsluttet min MINI CAMINO. Mine skønne caminopiger er sendt hjem. Tænk, at jeg i mit skriv havde kaldt på så smukke deltagere… Hver især satte de sit særpræg på turen. Så hjertevarme, spændende, fulde af visdom, åbne og villige til at dele. Jeg har en fantastisk fornemmelse i kroppen, det blev lige præcis, som det skulle. Jeg havde sat rammen for en mini camino, lavet skitsen, men det var i den grad deltagerne, der gjorde den smuk. Jeg er fyldt op af en indre glæde og dyb taknemlighed. Pigerne tog udfordringerne bid for bid, selv styrtregn og et tordenskrald kunne ikke vippe dem af pinden, det var simpelthen, som skabt til processen. Der blev udvist viljestyrke, gejst og gå på mod både mod kilometerne i det ukendte terræn, men også på det indre plan.
De ”opgaver”, de hver især havde bragt med herned – er blevet “pudset af” ude i naturen…
Jeg er blevet bekræftet i, at naturen er ren medicin og sund for sjælen.