DU bliver en del…

Vil du være den, der fortæller andre, hvad det vil sige, at deltage på en Mini Camino ?

På siden her, finder du billeder og resume fortællinger efter hver endt Mini Camino.

Du kan også læse de kærlige beskeder fra deltagerne i gæstebogen. Jeg er dybt taknemlig, for deres ord tæller mangfoldigt meget mere end mine, og gør det muligt for dig, at se, hvad det vil sige at deltage på en MINI CAMINO.

 

Vi er alle dedikeret et smukt eventyr – Lever du dit ?

Camino resume 25-29 oktober 2016.

Wow !!! Årets sidste Mini Camino er slut, og endnu engang ligger glæden sig, som et blødt tæppe omkring mig. 3 fredfyldte dage med fantastiske deltagere, der hver især har gjort dybt indtryk på mig og som på sin helt egen måde, gør verden til et smukkere sted at være. Vi har travet, svedt, grint og mærket fredden helt ind i hjertet. Vi har siddet på kanten af de gamle mure, med benene dinglende ud over kanten og summet – Pakket ind i roen, for derefter for fulde lungers kraft at råbe Halleluja og Amen, ud over bjergkanten… Der blev soppet i Gardasøen og selv i oktober kan man få brug for bøllehatten. En lanterne der gik i flammer allerede inden den blev sendt afsted… Tro mig, der var power bag de ønsker og løfter der skulle sendes afsted. Et nyt forsøg og den svævede smukt afsted, og vi fik afsluttet Mini Caminoen med et varmt kram på stranden. Smukt smeltede de ind i de varme efterårsfarver, de var ét med naturen. Vi kunne ha gjort det uden at tale… der var så meget “feeling” i luften – og på sidste tur hjem i bilen, føltes det som om, den var ved at sprænge, af al den gode energi og afslappethed. Jeg jubler stille indeni… taknemlig for den lækre følelse, og heldigvis er det én af dem, jeg vil gemme i mit bette hjerte. Tøser,TAK fordi i krydsede min vej

Jette skriver :

Jeg er så taknemlig og rørt, tårene får frit løb. Jeg glædes gang på gang når jeg lukker øjnene, og kan se de skønne stier, farverige bjerge samt mærke roen i sjælen. Caminoen vil for mig altid stå som en uforglemmelig oplevelse. Af hjertet tak og på gensyn.

Camino resume 13-17 september 2016.

En Mini Camino er lidt som at se på livet… Der kan være med- og mod vind, op og ned af bakke, men hele tiden muligt, at få øje/sætte fokus på noget smukt. Vi bestemmer selv. 😉 Smukke var denne uges Camino deltagere, både indeni og udenpå. Jeg er så stolt, glad og taknemlig for mødet med denne lille gruppe. Fuld af eventyr lyst til livet og indre visdom i særklasse. Jamen jamen … og så sang de i bilen, “vennesangen” den der… det er rart, at være alene men… det er bedst, at ha en ven. Det var også på denne Camino, at highscoren på alderspræsident posten blev ringet ind. 71 år. Jeg har stadig armene oppe over hovedet af begejstring. Nu tør jeg ski godt sige, at en Mini Camino ikke har nogen alder.
Jeg vil mindes det grønne lys i lanternen, da den steg op og drog afsted ud over Gardasøen, med ”det” vi hver især sendte afsted… fuldmåne, vandets klukken mod søbredden, hele følelsesregistret var repræsenteret sammen med verdens sejeste piger, i den lille afsides krog på stranden… Tusind TAK til jer alle, fordi i kom, og gav mig og hinanden, et smukt stykke af jer selv.

Mona skriver :

Kæreste Karina. Sjældent har jeg mødt et menneske som besidder så meget varme, ydmyghed og respekt for andre mennesker som dig. Det er en gave at møde dig. Jeg har nydt hver eneste stund i dit dejlige selskab og nydt at betræde de stier, som du så smukt har udvalgt. Jeg lod mine tanker vandre og fik ro i sindet. De mange møder med symbolet hjerte på et blad, en sten, i gitteret på et stakit – giver mig troen på kærligheden. Kærligheden til mig selv og på at den vil komme til mig i mødet med den rette mand. Mine tårer i lufthavnen fortæller mere end ord, det var svært at forlade noget så skønt. Men det bliver helt sikkert et på gensyn til dig, din mand, bjergene og Gardasøens smukke ånd. Du har givet mig den smukkeste oplevelse såvel for øjet som for sjælen. Tak fordi du er dig.

 

Camino resume 8-12. september 2016

Hver gang en Mini Camino er slut – kan det mærkes i kroppen. Benene JA men også i mit bette hjerte. For de skønne sjæle, jeg er så heldig, at møde på min vej… napser et stykke af det, hver især. Jeg bliver så betaget af deres historier, deres mod og den måde de er på. Det var super seje og meget glade/positive piger, der fik mig til at svede af grin. Jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor højt energiniveauet blev, af denne skønne kombination – det var ren dynamit ! Vejret leverede sit allerbedste… 32 grader i september, gav anledning til at solcreme og bøllehattene blev luftet…  TAK for nogle skønne, herlige og kærlige dage.

Asta skriver :

I september måned i år har jeg oplevet noget helt unikt. Jeg har været på en Mini Camino ved Gardasøen under Karinas kærlige vinger. Det har givet mig så megen glæde og gode oplevelser at jeg hver gang jeg tænker tilbage på det mærker smilet komme frem. Naturen er fantastisk, luften er ren og klar og livet har et helt andet tempo dernede. Jeg går allerede og tænker på hvornår jeg kan komme afsted igen – det var en oplevelse for livet.

 

Charlotte skriver :

Først og fremmest vil jeg sige at det har været en helt og aldeles pragtfuld tur. Min første vandretur blir ikke min sidste. At vandre i den skønne natur og bare nytde de smukke omgivelser er mere genopbyggende for ens sjæl og legeme end noget andet jeg har prøvet. Så jeg vil helt klart anbefale andre at tage afsted. Kodeordene må være ro, lykkefølelse og genopladning. Jeg elskede dine små fortællinger/anektodet om de steder vi kom forbi og din meget omsorgsfulde måde at være på. Så kære Karina, tak for en meget stor oplevelse og for at hjælpe mig til at opdage en helt ny verden. Jeg har tidligere holdt ferie på en solseng under en parasol, men efter denne tur er jeg kommet hjem med en følelse af ro og overskud som jeg ikke har prøvet før. Knus og på gensyn.

Gitte skriver :

At gå en Mini Camino med Karina er noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. At 3 dage i et par vandrestøvler kan gøre, at man kommer hjem igen, sprængfyldt med energi og glæde, det er jo nærmest utroligt, men det var hvad Mini Caminoen gjorde for mig. At vi som gruppe så også på alle måder fandt fælles fodslaw og både kunne fjolle, grine, være stille sammen og bare nyde at være lige der, i nuet, det var fantastisk. Trænger du til at få ny energi, tid til at tænke gode tanker og bare have fokus at at være i nuet i de mest fantastiske omgivelser, så kan jeg varmt anbefale at du finder vandrestøvlerne frem og sætter kursen mod Maderno og Karina. Det var min første minicamino og det bliver helt sikkert ikke den sidste.

 

Stella skriver :

Skønne dage i september ved Gardasøen. Det her burde alle gøre. Tre dages vandring ved Gardasøen arrangeret af Karina er balsam for sjælen. Alt var perfekt tilrettelagt lige fra vi ankom i lufthavnen til vi blev returneret igen. Vi – 5 forskellige kvinder, som ikke alle kendte hinanden – skulle ikke foretage os andet end at bruge benene og nyde de skønne omgivelser. Karinas begejstring over det sted hun lever smitter omgående og vi havde nogle glade hyggelige dage i og omkring Toscolano-Maderno i supergodt selskab.

Familie Camino resume maj 2016

Endnu en dejlig Mini Camino til samlingen. Smiler ved tanken om hvor smukke sjæle jeg møder på min vej – store som små, der alle gør særligt indtryk på mig. Denne gang stod der Familie Camino på programmet – og det er skønt at fortælle, at ud over at vandre har vi grinet, nydt udsigter, ligget på ryggen og kigget op i himlen, leget stilleleg og lyttet til fuglene. Vi har studeret de små firben på de gamle mure, hilst på æslerne på marken og sunget, ja endda danset i bilen. Der var også tid til at bade i Gardasøen og nyde de ca 30 graders varme. Hjemsendt med solbrune kinder… Tusind TAK fordi i krydsede min vej.

 

Camino resume april 2016

Wow, hvor er her stille nu… 6 fantastiske caminodeltagere (5 damer + 1 herre) er taget hjem efter 3 hele vandredage i naturskønne omgivelser. De beskriver selv dagene som, fyldt med glæde, begejstring, indre ro og taknemlighed. Min taknemlighed giver genlyd i bjergene – jeg sendte en begivenhed ud, med rammerne for en Mini Camino – men det er i den grad, deltagerne der gjorde den smuk. Jeg er stødt på viljestyrke, gåpåmod, indre visdom, støtte og hjerterum og siger alle tak fordi de kom, og for at de på hver sin måde, gjorde disse dage til noget ganske særligt. På en Mini Camino er alt planlagt så tingene kan klappe – men jeg er altid åben for, at noget kan ændre sig af en eller anden grund. Og i stedet for at panikke – så følger vi bare flowet. Fx havde jeg tænkt, at vi på busturen fra lufthavnen, kunne lave en lille præsentations runde for at udnytte transport tiden. Jeg bød velkommen og ville lige vente 5 min. til vi var kommet på motorvejen, og så foreslå ideen. Men da jeg vendte hovedet… ja jeg aner ikke hvordan det kunne lade sig gøre… men alle 6 deltagere sov. De så noget så vidunderligt afslappede ud, og jeg kunne selvfølgelig ikke nænne at vække dem. Derfor tog jeg det punkt af programmet og lod dem senere præsentere sig for hinanden på en helt anden måde.

Under selve caminoen – følte jeg mig som verdens heldigste pige – lige her og lige nu, sammen med de smukkeste mennesker.

Christina skriver :

Mine varmeste anbefalinger til Karina og hendes Mini Caminotur ved Gardasøen. Intet var overladt til tilfældighederne og alligevel føltes det så naturligt og autentisk. At være i trygge og kvalificerede hænder samtidig med, at få lov til, at opleve denne smukke, lokale og uspolerede natur – det er en gave. Af hjertet tak, kære Karina. Kærligst Christina

Lissi skriver :

Har du brug for nogle dage væk fra hverdagen, væk fra huskesedler, væk fra deadlines osv – så er Mini Camino en god måde at få ny energi. Det at vandre og samtidig se så meget smukt – kan kun få én til at slappe helt af og give sig hen – slippe kontrollen. At kombinere fysisk aktivitet + god mad + fantastisk guide (Karina) – kan kun siges med 2 ord. PRØV DET !!! Jeg giver de varmeste anbefalinger – Kærlig hilsen Lissi.

Rie skriver :

Det har for mig været en fantastisk rejse, hvor jeg har været i nuet. Smukke ture i naturen, til steder man ikke lige kommer som turist med mindre man kender stederne. For mig handlede det om både at vandre og at nyde de indtryk der var omkring mig. Der skulle også tages en del billeder undervejs.

Mads skriver :

Karina er en god guide som kender sine ture og området godt. Geografien omkring Toscolano-Maderno er dragende med gode stigninger og fantastiske udsigtspunkter.

 

Camino resume september 2015

Jeg sidder på terrassen, stilheden vælter ind over mig i sensommersolen. Jeg har lige afsluttet min MINI CAMINO. Mine skønne camino piger er sendt hjem. Tænk, at jeg i mit skriv, havde kaldt på så smukke deltagere… Hver især satte de sit særpræg på turen. Så hjertevarme, spændende, fulde af visdom, åbne og villige til at dele.

Jeg har en fantastisk fornemmelse i kroppen, det blev lige præcis som det skulle. Jeg havde sat rammen for en mini camino, lavet skitsen, men det var i den grad deltagerne, der gjorde den smuk. Jeg er fyldt op af en indre glæde og dyb taknemlighed.

Pigerne tog udfordringerne bid for bid, selv styrtregn og et tordenskrald kunne ikke vippe dem af pinden, det var simpelthen som skabt til processen. Der blev udvist viljestyrke, gejst og gå på mod både mod kilometerne i det ukendte terræn, men også på det indre plan.

De ”opgaver” de hver især havde bragt med herned – er blevet “pudset af” ude i naturen…

Jeg er blevet bekræftet i, at naturen er ren medicin og sund for sjælen.

Jane skriver:

Caminoen kaldte bare på mig… Dybt indefra. Jeg har på turen set de mest fantastiske steder, som gjorde dybt indtryk på mig, det var nærmest magisk. Trænger du til ro, selvindsigt og at være ét med naturen, kan jeg kun anbefale Caminoturen med Karina. Alt var tilrettelagt på fineste vis, Karina er meget dedikeret til opgaven.

/sept 2015

Annette skriver:

Fandt jeg Gud på caminoen? Nej – jeg fandt mig selv! En caminotur er motion for både krop og hjerne. En fantastisk oplevelse at vandre i de smukke bjerge, og være midt i den pragtfuld natur. Jeg fik forbedret mit kondital, men ikke mindst fandt jeg tid og ro til at overveje de væsentligste ting i mit liv og finde vejen ”hjem” til mig selv. Jeg kan kun sige – at alle burde prøve en camino mindst en gang i livet! Karina skaber helheden og er en fantastisk guide.

/sept2015

Tina skriver:

Jeg tog udfordringen. Uden træning gennemførte jeg caminoen. Det var for mig en stor sejr, hvor jeg fik bekræftet, at jeg kan, hvad jeg vil. Samtidig med ro til tanker om livet, var der mange spændende oplevelser. Jeg anbefaler at tage på Karinas camino – hun er et dejligt menneske, empatisk, har en speciel ro, er forstående, skøn at snakke med, og hun sørger for, at der er plads til alle. En fantastisk smuk tur, jeg deltager gerne igen.

/sept2015

Maja skriver:

For mig var det meget mere end en camino – jeg følte mig mødt på et dybere plan – det er sandt, når Karina siger: her er plads til alle. Fantastiske ture og samvær på en anderledes skøn måde. Naturen er en healer. En oplevelse jeg gerne vil gøre til en årlig tradition. Kærligst Maja

/juli 2015